Spiseklubben
Den 30/8-2006 var vi samlet 26 øboere hos Anne og Leif og havde en rigtig
hyggelig aften. Efter spisning besluttede vi vilkårene for spiseklubben.
Det vigtigste er ønsket om at være sammen, spise hverdagsmad og snakke om stort
og småt. Og så at komme rundt og være gæster hos hinanden.
-
at spisning skal være onsdag i ulige uger - kl.18.30
-
at der ikke er penge imellem os, dvs. at den der har mad-tjansen betaler
og spiser gratis med de andre gange
-
at man forpligter sig til at lave mad, hvis man tilmelder sig
-
at hver voksen skal lave mad 1 gang i 1 runde
-
at man selv medbringer service + evt. vin, sodavand, øl
-
at vi husker at tilmelde os (mandag inden spisning) til den der laver
mad, så det er muligt at regne ud, hvor meget mad der skal laves
-
at vi beslutter fra gang til gang, hvem der laver mad næste gang. Dog
hænger vi en seddel op på færgen, hvor vi kan skrive os på, hvis der er en
bestemt dato der passer godt
Man kan til hver en tid vælge ikke at være med i
spiseklubben, holde pause og man kan også vælge at blive medlem selvom man ikke
før har været med, eller man ikke har været med i en periode.
ALLE er velkomne. Ligeledes sommerhusfolk eller
øboere der kun sjældent kan komme, kan komme med. De må så selv finde en ide til
hvordan de kan bidrage lidt hvis de ikke har mulighed for at indgå i turnussen.
Intet er for lidt. Det vigtigste er sammenholdet og samværet…